2.10.2016 kl. 01:15

Sk÷rungur fŠddur ß nř, ■ˇ fyrr hef­i veri­

Ůa­ er dßlÝti­ merkilegt ■egar liti­ er til baka um svosem eitt ßr, a­ Sigmundur hefur hrist af sÚr einhverja fˇlskulegustu brei­sÝ­u af lygaßrßsum og hrolli ˙r allt a­ ■vÝ ÷llum ßttum, svo sjaldan hefur anna­ eins hent ═slenskan stjˇrnmßlamann.

Margir halda ■vÝ enn fram a­ Sigmundur hafi logi­ Ý sjˇnvarpsvi­tali, eins og slÝkt hafi aldrei hent Ýslenskan stjˇrnmßlamann, en ■ˇ er b˙i­ a­ marg-bera til baka ■Šr ßsakanir og reka til f÷­urh˙sanna; en R┌V - ßrˇ­ursst÷­ allra landsmanna - neitar a­ svara kr÷fu um lei­rÚttingu og afs÷kunarbei­ni.

Íllu hefur Sigmundur svara­ af festu, ßkve­ni, yfirvegun, og me­ jßkvŠ­ni. Hann hefur me­ framkomu sinni sÝ­asta hßlfa ßri­ unni­ marga Ýhugandi ═slendinga ß sitt band og sanna­ svo ekki er um villst a­ hann er efni Ý ÷flugri stjˇrnmßlask÷rung en stˇru n÷fn sÝ­ustu aldar, bŠ­i Ý KonungsrÝkinu ═sland 1918 og Lřgveldinu ═sland 1944. 

RÚtt er a­ taka fram, a­ hˇli ■essu loknu, a­ sem Ůjˇ­veldisma­ur hef Úg enga afst÷­u til stjˇrnmßla Lřgveldis, ■.e. hverjir eru kosnir e­a ekki, hverjum gangi vel e­a ekki. Ůa­ er lÝtill munur ß ■essum flokkum, nema kannski a­ ■eir lj˙ga mismiki­ eins og stjˇrnkerfi­ sem ■eir mÝga utanÝ.

Hi­ merkilega er sau­svartur alm˙ginn sem menntun vir­ist hafa veri­ sˇa­ ß, ■vÝ ■a­ er eins og fˇlk sÚ ekki bara ˇlŠst og ˇskrifandi heldur of ˇhei­arlegt til a­ rřna Ý mßlin og sko­a Ý saumana. Kannsi var ■a­ tilgangur s÷mubˇkarfrŠ­slu rÝkisrekinna innprentunarst÷­va, a­ Lřgi elur upp lřgi.

HÚr a­ ne­an eru tvenn vÝdjˇ sem Šttu a­ duga flestum