14.6.2020 kl. 12:01

H˙manisminn lřgur, ■vÝ J÷r­in stŠkkar

Fyrirs÷gnin er kannski dj÷rf enda vi­ ÷ll alin upp vi­ a­ stŠr­ jar­arinnar sÚ f÷st og ˇbreytanleg. Stjarne­lisfrŠ­in (Astrophysics) hefur Ýtreka­ sagt okkur Ý hart nŠr tvŠr kynslˇ­ir a­ vÝsindin um uppruna, v÷xt og tilveru plßneta og himinhnatta sÚ endanlega ß hreinu.

Vi­ erum alin upp Ý rÝkisskˇlum og vi­ ■a­ hef Úg ekkert a­ athuga. Ůeir eru afur­ af barßttu fˇlks fyrir l÷ngu sÝ­an, til a­ tryggja a­ elÝtan sitji ekki ein a­ menntun. Hins vegar voru ■essir skˇlar yfirteknir af rÚtthugsun og ■jˇ­fÚlagsverkfrŠ­i komm˙nismans* ßrin 1950 til 1970, ß heimsvÝsu.

Aflei­ingin er a­ fˇlk er allt ali­ upp vi­ s÷mubˇkarfrŠ­i samhljˇms og dßlei­slu og ßn ■ess a­ ßtta okkur ß ■vÝ erum vi­ ÷ll fˇrnarl÷mb dulb˙inna vÚlabrag­a.

Stjarne­lisfrŠ­in er 99% bygg­ ß ßgiskunum og stŠr­frŠ­i form˙lum og ljˇsbrots athugunum. H˙n er vÝsinda-dulspeki sem ■ykist vera vÝsindi, utan ■au 1% sem eru raunvÝsindi. Kerfisbundi­ hefur H˙manisminn tali­ okkur tr˙ um a­ ver÷ldin (alheimurinn og j÷r­in) sÚu Ý fastmˇtu­u og kerfisbundnu formi sem AkademÝskir H˙manistavÝsindamenn einir geti rß­i­ Ý.

Tr˙a­ fˇlk hefur kerfisbundi­ veri­ ja­arsett og dj÷flamerkt af ■essum h˙manistum og tr˙a­ vÝsindafˇlk ˙thrˇpa­ og svo hefur brug­i­ vi­ a­ jafnvel tr˙arbr÷g­in sjßlf leita til h˙manismans um sv÷r, frekar en Ý eigin smi­ju hugmynda og vÝsinda.

١ er verulega au­velt a­ skjˇta h˙manismanum skelk Ý bringu ef ma­ur les vÝsindi og vi­heldur skapandi hugsun. Byrjum samt ß sta­setningu.

H˙manisminn er steinrunnin hugsun sem byggir ß stuldi og tilfinningasemi: S˙ heimssřn tilbi­ur mannlega r÷khugsun (sem střrist af vindum samhljˇms, tÝsku og tilfininga) en hafnar raunhyggju. H˙manismi leitast vi­ a­ setja alla hluti - jafnvel sßlfrŠ­i - Ý vel merktar og klassifÝkera­ar krukkur me­ merkimi­um og passar sÝ­an a­ jar­skjßlftar skapandi hugsunar hrindi ekki krukkunum af hillum sÝnum.

Eingy­istr˙in tr˙ir a­ ver÷ldin sÚ sk÷pu­ og a­ vŠtturinn sem skapa­i ver÷ldina sÚ sjßlfur ˇskilgreinanlegur, hvorki me­ mynd (skur­go­) nÚ me­ hugtaki (sem er hugarmynd). Eingy­istr˙a­ur er sannfŠr­ur um a­ sk÷pun hefjist a­ nřju a­ loknum hvÝldardegi skaparans og a­ ■ar sem vi­ (menn) sÚum sk÷pu­ Ý mynd gu­s en ■ar sem ■a­ er ˇskilgreinanlegt, ■ß sÚ ekki hŠgt a­ setja sßlfrŠ­i okkar Ý krukkur en vi­ sÚum sjßlf skapandi.

═ ljˇsi ■essarar sta­setningar, sjßum vi­ stˇran mun ß gildi jar­skjßlfta og eldgosa en ß­ur. ═ H˙manismanum er stŠr­ jar­arinnar Ý krukku me­ merkimi­a. ═ sama skˇla hefur veri­ upptekin svok÷llu­ flekakenning og flekareks kenning sem vi­urkennd vÝsindi og sannleikur.

RÚtt eins og me­ stjarne­lisfrŠ­ina, er um vÝsinda-dulspeki a­ rŠ­a. J˙, mŠlingar ß flekaj÷­rum gefur til kynna a­ skipta megi jar­skorpunni upp Ý einingar e­a fleka. J˙, eldgos og jar­skjßlftar eru dagleg atvik ß j÷llum j÷­rum flekanna. Ůess utan er tali­ a­ fyrir hvert ■ekkt eldgos ß ■urrlendi sÚu ellefu ÷nnur ß hafsbotnum.

Ůess mß geta a­ 99% of CO2 kemur frß eldgosum, en vi­ skulum rugga bßtnum hˇflega.

Sta­reyndin er s˙ a­ flekareks kenningin er algj÷rlega ˇs÷nnu­ og ■a­ hafa engar raunsŠjar ßbendingar nÚ g÷gn komi­ fram sem bendi til neins reks. Kenningin um rek er Ý raun enn■ß tilgßta og ■a­ hvernig H˙manista-vÝsindin (sem ■ykjast vera vÝsindi) hafa teki­ hana upp og gert a­ sta­al˙tskřringu er hreinrŠktu­ dulspeki og dßlei­sla.

J÷r­in var sk÷pu­ til a­ vera heimili manna og ■vÝ getur h˙n stŠkka­ og rřmka­. S˙ stŠr­ sem Konunglega vÝsindasamfÚlagi­ Ý London reikna­i ˙t ß sÝnum tÝma og vitna­i ■ß einnig Ý athuganir Ptolemei frß Egyptalandi, er ekki endanleg stŠr­.

┴ tÝmum eldflauga og gervihnatta hefur hvergi veri­ nota­ tŠkifŠri­ til a­ setja upp ßrei­anlegar mŠlingar ß ■vÝ hvort j÷r­in stŠkki, minnki e­a sÚ Ý stŠr­arst÷­nun. Ef lesi­ er um stŠr­ jar­arinnar eru alfrŠ­ibŠkur og vÝsindarit hver Ý kappi vi­ a­ra a­ vÝsa Ý margra alda gamla Egypska ˙treikninga og eins til tveggja alda gamla Breskar mŠlingar og ˙treikninga.

Allt saman ˙reltar t÷lur, enda ekki sama stŠr­ ■ß og n˙.

J÷r­in stŠkkar, h˙n ■enst ˙t ß pl÷tuskeytunum, og vi­ ═slendingar vitum a­ lÝnan frß Reykjanesi gegnum Ůingvelli til Langaness breikkar um tvo til ■rjß sentimetra ß ßri. Einfaldur ˙treikningur, lengd sinnum breidd, segir okkur hversu miki­ ═sland vex ßrlega. Lengd allra pl÷tusamskeyta heimsins, ßrlega, segir okkur hi­ sama.

RÚtt eins og me­ s˙rnun sjßvar: H˙n er ekki til, er ekki mŠlanleg, og einfalt efnafrŠ­iprˇf hefur fyrir l÷ngu (og sÝendurteki­) sanna­ a­ er ˙tiloku­. Vi­ b˙um Ý lygaraver÷ld vÝsinda-dulspeki og st÷­nu­um H˙manisma og n˙ eru menningin k÷fnu­ ˙r Ýmynda­ri ÷ndunarfŠra farsˇtt, enda er ÷ll heimsmenningin Ý dag hugmyndafrŠ­ilega dau­.

Gˇ­ar stundir ... en:

Taktu eftir hvernig sßlfrŠ­i dßlei­slunnar hefur gert ■Úr hugarfarslega ˇkleift a­ huglei­a ■essa ■Štti, ■˙ hafnar ■eim fyrirfram, ef ■˙ getur yfirh÷fu­ hugleitt ■ß. Er rei­in gegn sta­hŠfingum mÝnum (sem allar eiga sÚr sto­ Ý vÝsindum) komin upp, til a­ au­velda h˙manistabarninu a­ hafna fyrirs÷gninni?

* ╔g skrifa oft illa um komm˙nisma, svo rÚtt er a­ ˙tskřra: KapÝtalismi, SˇsÝalismi og Komm˙nismi eru ■rjßr birtingarmyndir (heimsmyndir) heimssřnar H˙manismans, s.s. Úg hef margsinnis vandlega ˙tskřrt .