30.4.2020 kl. 20:46

Ůrengt a­ ÷llum nema lřgveldismafÝunni

Ůegar Trotskř sinna­ir Keynesian hagfrŠ­ingar felldu bankakerfi heimsins, bi­u Trotskř sinna­ir sˇsÝalistar Ý r÷­um, řmist Ý pˇlitÝkinni e­a bj˙rˇkratinu, tilb˙nir a­ yfirtaka ■a­, me­ anna­hvort KÝnverskum penÝngum e­a innanlands penÝngaprentun.

═ kj÷lfari­ kom tilb˙in kreppa, sprottin upp ˙r ˙reltri abstract og mannfjandlegri hugmyndafrŠ­i Marx og Trotskř, sem hefur kŠlt ni­ur vestrŠnt efnahagslÝf og r˙i­ fˇlk inn a­ skinninu, gert fj÷lda uppt÷kur ß heimilum fˇlks og n˙ sÝ­ustu tv÷ ßrin fryst eignir litla fˇlksins og smßfyrirtŠkja me­ neikvŠ­um v÷xtum og st÷­va­ v÷xt me­ ˇvirku ver­brÚfakerfi.

Allan ■ann tÝma sem fˇlk borga­i br˙sann fyrir hugmyndafrŠ­i fßmennrar menntaelÝtu, stŠkku­u rÝkiskerfin og al■jˇ­astofnanir, og menningarleg virkni samfÚlaganna var kŠf­ undir stˇrsjˇ regluger­a sem enginn kemst yfir nema fuglinn flj˙gandi.

Kreppan sem n˙ gengur yfir, er ekki bara hugmyndafrŠ­ileg og menningarleg, h˙n er algj÷rlega tilb˙in ˙t frß r÷rsřn og skammsřni og n˙ ß a­ banna gagnrřni ß hana me­ komm˙nÝskri hreinsun ß einhverju sem nefnist Upplřsingaˇrei­a (Information Entropy).

Ůa­ eru til kenningar og ˙tskřringar sem benda til ■ess a­ rÚtt ß­ur en VÝrusafarsinn var svi­settur hafi raunverulegt efnahagshrun ßtt sÚr sta­ Ý byrjun mars, en tÝmasetning og svi­sett or­rŠ­a hefur ■egar komi­ Ý veg fyrir a­ nokkru sinni ver­i hŠgt a­ greina ■a­.

Hva­ er a­ gerast? RÝki­ sem er mßlami­lun ß milli rß­rÝkis og frelsis, er n˙ or­i­ hi­ nßtt˙rulega svi­setta umhverfi og ■a­ krefst af ■Úr alls og hefur ß umli­num vikum sanna­ a­ tr˙arbr÷g­in (og a­rar heimssřnir) hafa ekki mßtt til a­ sporna vi­ hinni sˇsÝalÝsku rÚtt hugsun rß­deildarinnar.

J˙, Lř­veldin hafa sřnt a­ ■au eru lřgveldi og rßnsyrkja, me­an 90% efnahagslÝf heimsins er fryst, stŠkkar heimsrÝki­, fitnar og t˙tnar ˙t, lofar a­ hjßlpa pÝnkupons me­ ■vÝ a­ fŠra ˙r einum vasa til annars hjß litla manninum, a­ lßna kannski sÚrv÷ldum fyrirtŠkjum, en alls ekki draga saman seglin hjß rÝkisgo­inu sem n˙ hefur gleypt mennskuna og kŠft hana.

H˙manisminn er dau­ur og menningin sem tilbi­ur ■ß ford÷nku­u lygaraheimsmynd, er sjßlfkŠf­ Ý eigin hroka og sjßlfstilbei­slu.